Henning Skov runder 80 år d. 4/3 2020

Når man ser Henning Skov spille bordtennis kampe – er det svært at forstå at han runder 80 år d. 4/3 2020. Henning er på trods af sin alder, stadig aktiv turnerings spiller på vores serie 4 hold, og han vinder stadig langt de fleste af sine kampe. Henning har en eminent teknik, og bevæger sig hurtigt og elegant efter bolden, hvilket mange af hans meget yngre modstandere ofte har måtte erkende, når de har sagt tak for kampen og tillykke til Henning med sejren.

Hennings søn Michael Skov – har fortalt os lidt om Hennings lange bordtennis “karriere”. Michael beretter som følger:

Henning spillede lidt bordtennis i skolen, men begyndte for alvor, da han blev meldt ind i Helsinge Bordtennisklub tilbage i de tidligere 70-erne, hvor hans ældste søn Michael spillede. For at børnene og Henning også kunne spille derhjemme, byggede han til huset – så der blev plads til et bordtennisbord, så han fik bedre mulighed for at kunne træne med børnene. Også dengang havde han stor glæde ved spillet og kammeratskabet omkring det.

Henning holdt en længere pause fra bordtennis op gennem 80-erne og 90-erne, men han havde fortsat lysten. Den blev ikke mindre af, at han løbende blev mindet om at der var en god klub i Værløse, VBT72, hvor Michael og hans lillebror Martin spillede. Martin spiller nu i Esbjerg. I de tidlige nuller bestod gaverne til fødselsdag og jul af sportstaske, sportstøj og bat. Det der fik ham igang for alvor, var efter et ungdoms stævne i Værløse, hvor han fik “bank” af sit ældste barnebarn, Andreas, der var 10 år!

Henning blev meldt ind i VBT72 i sæsonen 2003/2004 og han har spillet lige siden. Han har nydt det gode sammenhold i klubben, ikke mindst takket være hans holdkammerater Erik, Lars, Johnni og Peer.

Henning glæder sig til bordtennistræningen, og holder altid tirsdag aften fri for andre aftaler; man har vel sine prioriteringer i orden. Han fulgte med VBT72 over i Furesø BTK, hvor de fine lokaler, ikke mindst klublokalet, har medvirket til den fortsatte spille glæde.

Dagen fejres med familien.

Fra Furesø BTK skal lyde et STORT TILLYKKE med de 80 år.

Henning Skov i holdkamp mod Dalby d. 26/2 2020