Tryk på billedet for at starte den korte video (20 sekunder)
I hele sæsonen 2019/20 har vi haft stor tilgang af nye spillere. Den største tilgang har været i ungdoms afdelingen, hvor tilgangen har været så stor, at vi har haft svært ved at give optimale trænings muligheder til alle de nye ungdoms spillere. Fra starten var det planen, at ungdommen skulle træne mandag og torsdag – men p.g.a. den store tilgang åbnede vi også for ungdoms træning onsdag og fredag.
Som i kan se af den korte video, var der i begyndelsen af marts måned så mange til træning, at Carsten Egeholdt havde svært ved at overskue, hvor mange som var mødt op. Desværre satte Corona virussen en stopper for træningen – og nu går vi alle og håber på, at virussen snart forsvinder – så vi kan komme i gang med træningen igen.
Det var ikke kun i træningslokalet at aktiviteten stoppede – også på klubbens hjemmeside faldt interessen – men her faldt aktiviteten dog ikke til nul – men som i kan se af grafen nedenfor, så gik antal af besøgende på hjemmesiden også kraftigt ned efter starten af virussen.