3 gange GULD til Furesø Veteraner

Per Skårup (1 guld og 1 sølv) og Bjørn Schmidt med 2 guld medaljer

Furesø BTK havde stor succes, ved de netop afholdte Østdanske Mesterskaber for Veteraner. Bjørn Schmidt blev den helt store triumfator – da han vandt guld i 70C single og guld i 70B double med Per Skårup. Per Skårup vandt, udover guldmedaljen i doublen, en sølvmedalje i 70C single ved at tabe finalen til Bjørn Schmidt.

Frank Korsholm (Ny spiller i Fursø BTK) fik også forrygende succes i sit 1. mesterskabs stævne. Frank vandt Guld i 50D, Sølv i 40D og Bronze i 60D. Da Frank blev spurgt om, hvordan det kunne være, at han opnåede bedre placeringer i de yngre rækker end 60 års rækken – svarede han, at de “gamle” over 60 er “sejere” .

Herudover vandt Bjørn også en Bronze medalje i 60C double med Thom, og Thom vandt også en Bronze i 60C single.

Vi ønsker Tillykke med de flotte resultater.

Frank Korsholm i midten med guldmedaljen