Her har vi samlet nogle af de regler, der har været kommunikeret tidligere.
Siden vil blive sat op på opslagstavlen, hvis vi skulle blive i tvivl om regler, når vi spiller.
Hilsen Gitte og Lars
1. Bordet er optaget, når der spilles. Et bord er kun optaget, når der faktisk bliver spillet ved det. Bordet kan derfor ikke spærres, med mindre I mindst er to, som er klar til at spille. Ingen har fortrinsret til bestemte borde. Hvis du holder pause – kaffe, længere snak eller andet – giver du bordet videre, så andre kan komme til. Små pauser som at hente vand er selvfølgelig helt i orden.
2. Single eller double Når der ikke er ventetid, spiller man frit single eller double. Hvis der er spillere, der venter, spiller vi double, så flest muligt får spilletid. Spiller du single, og der kommer ventende spillere, så afslut sættet og skift derefter til double eller giv bordet videre.
3. Spil med og skab god stemning Vi hjælper hinanden med at få gode træningsoplevelser. Tag gerne nye spillere med i double eller single, og vær med til at skabe en klub, hvor alle føler sig velkomne.
4. Hold orden – både i hallen og i klublokalet
Vi passer på vores fælles træningsmiljø.
· Brug ikke udendørssko i hallen – det ødelægger gulvet og vores bat, når boldene bliver beskidte.
· Større omklædning foregår i omklædningsrummene.
· I klublokalet hjælper vi hinanden: ryd op efter dig, og husk at vaske din brugte kaffekop op. Det gør det rart for alle at være her.
5. Spilletider i hallen
· For BAT60-spillere er hallen åben fra mandag til fredag i tidsrummet 8–15.30.
· Vær dog opmærksom på, at der på nogle tidspunkter kan være holdtræning og turneringer.
· Der er mest optaget fra 9–10.30, så kom også gerne og spil senere.
