Rigtig mange “kendisser” fra Furesø Kommune spiller Bordtennis i Furesø BTK. Nils Danielsen, som er formand for Ældre Sagen i Furesø (Furesøs største forening), er også en aktiv bordtennisspiller. Niels Danielsen rundede 70 år for en del år siden – men han ligner jo stadig en meget ung sportsmand, hvilket nok skyldes at han stadig er aktiv indenfor volleyball, fodbold og bordtennis.
Nils er blevet en habil bordtennisspiller, og ved det seneste 60+ stævne i Farum, vandt han, som man kan se på ovennævnte billed, en vinpræmie for en flot placering i C-rækken.
Nils er tidligere skoleinspektør – men efter han er gået på pension, er han blevet meget aktiv indenfor Ældresagen i Furesø Kommune. Det er ingen hemmelighed, at mange af 60+ medlemmerne i Furesø BTK, har fået øje på Bordtennis Klubben via deres medlemsskab af Ældresagen.
Nils er en dygtig taler og foredragsholder – og når vi holder julefrokoster, påskefrokoster eller nytårstaffel kommer han altid med et morsomt indslag under festlighederne.
Nils Danielsen igang med festtale ved Nytårstaffelet 2018