Senior træningen starter igen mandag d. 10. maj

Kære senior- og 60+-medlemmer

Så er det ganske vist. Der åbnes op for bordtennistræning igen i Farum Arena, hal 5! Kan snart ikke huske hvor hallen ligger.

Genåbning.

Vi kan nu genåbne for alle (op til 25 personer ad gangen) fra på torsdag, men rent praktisk bliver det først fra på mandag den 10. maj. Det har jeg aftalt med Iørn Uldbjerg fra Arenaen. 

Der kommer også ændringer i forhold til aftenlukning, hvor indgang indtil videre er gennem nødudgangen i hal 5 (vores spillelokale). Udgang om aftenen efter at vagten har runderet og lukket af ved 21-tiden er gennem døren ved det lille vagtrum, hvor vi normalt går ind, så vi skal op ad trappen og så ud. Hallen lukker fortsat kl. 22.

Krav om coronpas

Gyldigt coronapas kan udstedes, hvis:

Positiv test. Positiv test, der er foretaget inden for de seneste 2-12 uger for at være gyldig som dokumentation.

Vaccineret. Din vaccination er gyldig som dokumentation fra 2 uger efter, du har fået den sidste vaccinedosis. 

Negativt testsvar. Max. 72 timer gammelt testsvar på enten en PCR-test eller en antigentest.

VIGTIGT! Du skal downloade dit Coronapas, da passet får et gyldigt dokument ID, når det bliver downloadet. 

Det er også en god idé at printe passet, så du sikrer dig, at du altid kan fremvise det. Du kan se dit Coronapas for COVID-19 test, når laboratoriet har analyseret din prøve og frigivet svaret. Du kun kan se dit pas, hvis dit prøvesvar er negativt og ikke er ældre end syv dage. OBS. Dit Coronapas dannes ud fra den seneste test du har fået – uanset om det er en Antigen- eller en PCR-test.

Det betyder, at er man ikke færdigvaccineret eller er det mindre end 14 dage siden man fik sin 2. vaccination, kæves et negativt testsvar for at få coronapas.

Kontrol (egenkontrol)

Spillerne, max. 25 i alt, skal selv sikre, at deres modstander/træningspartner har et gyldigt coronapas, inden de går i gang med at spille. Da der ikke er trænere for seniorer og 60+, er det spillerens eget ansvar, at have et gyldigt coronapas ved ophold i klubbens lokaler. 

Eventuelle bøder til medlemmer i forbindelse med kontrol grundet manglende eller ugyldigt coronapas, er klubben uvedkommende.

Husk at bære mundbind, når I går ind i klubben lokaler.

Husk at omklædning og badning pt. ikke er mulig i hallen, så klæd om hjemmefra.

Husk afspritning

Husk aftørring af borde efter endt brug.

Velkommen tilbage og god fornøjelse med spillet.

På bestyrelsens vegne

Michael Skov

formand