Hej med dig
Furesø BTK inviterer klubbens ungdomsmedlemmer plus gæster på efterårslejr med indlagt hygge i uge 42, 2022 i Farum Arena, hal 5.
Så kan vi byde velkommen til årets efterårslejr, der sædvanen tro forventes at blive et tilløbsstykke. På opfordring gentager vi succes’en med tre dages træningslejr fra mandag den 17. oktober kl. 9.00 til og med onsdag den 19. oktober kl. 15.30.
Der bliver med andre ord mulighed for at give den gas i træningslokalet, og for igen at hygge sig sammen ved bat-vennerne. Køkkenchefen lover overraskelser, glæd dig.
Rabat pris 500,- kr. for Furesø BTK medlemmer! (halv pris!) – spillere fra andre klubber betaler 1.000,- kr
Det er planen, at vi ud over at spille en masse bordtennis også vil spille banko med meget flotte præmier. Der vil også blive mulighed for at spille shuffleball, bob og bordtennis på lille bord med små bat eller skumgummibat samt at få råhygget med bordtennis-vennerne.
I pauserne vil der også blive sat bordtennis-show på videoen med de to skøre franskmænd Jacques Secretin og Vincent Purkart.
Vi mødes alle dage kl. 9.00 i Farum Arena og kører på til kl. 15.30. Du kan læse programmet ved at downloade filen under denne indbydelse. Vent ikke for længe med at tilmelde dig, da der vil være et begrænset antal pladser. Indbetal beløbet til klubbens konto i Danske Bank, reg.nr.: 4515. Kontonr.: 4515043926 (husk at angive dit navn samt ”Efterårslejr”). Send samtidigt en mail med dit navn til egeholt.bang@adslhome.dk. Når betaling er modtaget, vil du på mail få en bekræftelse på, at du er tilmeldt.
Vi vil løbende holde os orienteret om evt. corona-restriktioner, der vil blive overholdt.
Jeg glæder mig til at se dig.
– bedste hilsner på trænerteamets vegne
Carsten Egeholt
Tlf.: 27 26 06 09





