
Den 5/2 2020 blev et af de største 60+ stævner afholdt i den nye Holbæk Sportsby. Det var et kæmpe stævne, med 130 deltagere som spillede på 22 borde fra kl. 10:00 – 16:00. Furesø var repræsenteret med 4 spillere, og Frank Korsholm gik helt til tops i B-rækken, som han vandt helt suverænt. Frank har nu deltaget i 2 stævner, og begge gange er han endt på toppen af sejrs skamlen. I næste stævne skal han stille op i A-rækken, så han kan få lidt mere modstand.
Holbæks helt nye Sportsby er et imponerende sportscenter, som er placere på en mark uden for byen – men tæt på motorvejen. Farum arena er en lille sportsarena, hvis man sammenligner med Hobæk Sportsby, som nu er et af de største idrætsanlæg i Skandinavien . Hallen er på 23.000 kvadratmeter og rummer blandt andet et 50m svømmebasin med olympiske mål. Omkring hallen er der 47 hektar med sportsbaner m.v. – så det er et imponerende sportsanlæg som er et besøg værd – se nærmere på dette link www.holbaeksportsby.dk