Indbydelse til Klubmesterskab for Seniorer 2025

Nu er tiden kommet til at spille om klubpokalen, og se hvem der er klubbens bedste spiller!

Der spilles om klubmesterskabet lørdag den 10. maj 2025 med kampstart kl. 10.00 for tilmeldte spillere.

Der er seedning efter den opdaterede ratingliste pr. 24/4 2025.

Overdommer og turneringsleder er Michael Skov.

Af hensyn til afvikling af mesterskabet inden for tidsrammen, fra kl. 10.00 til 16.00, skal deltagerne være registreret som mødt ikke senere end kl. 09:30 lørdag den 10. maj 2025 i Hal 5 Farum Arena (bordtennislokalet).

Klubmesterskabet vil som sidste år, blive afviklet som en cupturnering med dobbelt eliminering. Herved får alle minimum to kampe.

For dem som ryger tidligt ud af mesterskabet, vil der være B-slutspil med lodtrækningspræmier.

For at deltage i mesterskabet skal man være seniormedlem, og kontingentet skal være fuldt indbetalt inden tilmelding. Det maksimale deltagerantal er 24 spillere. Såfremt der er tilmeldt mere end 24 spillere benyttes “først til mølle” princippet.

Ca. kl. 12:00 vil klubben være vært for en let frokost (en sandwich).

Sidste frist for tilmelding er fredag den 2. maj 2025

Tilmelding til klubmesterskabet er udløbet d. 2/5 2025