Indkaldelse til Generalforsamling den 16. Maj 2023

Kære ungdomsmedlemmer (og forældre), seniorer og slagstyrke 60

Hermed indkaldelse til generalforsamling i Furesø Bordtennisklub. Ved udsendelsen pr. mail har jeg anvendt senest opdaterede medlemsliste. Såfremt I af en eller anden grund har modtaget den ved en fejl (fx grundet udmeldelse), så send mig venligst en mail, så vi kan få det rettet. På forhånd tak.

Jf. foreningens love, § 7.2 skal den ordinære generalforsamling, afholdes hvert år i enten marts, april eller maj måned, og indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Klubbens generalforsamling afholdes tirsdag den 16. maj 2023 kl. 19:00 i klublokalet med følgende dagsorden jf. foreningens love:

 1. Valg af dirigent

 2. Formandens beretning (og udvalgsberetninger)

 3. Aflæggelse af regnskab for 2022 (kassereren)

 4. Budget for 2023 samt fastsættelse af kontingent

 5. Indkomne forslag

 6. Valg til bestyrelsen. På valg er Michael Henriksen (næstformand), Keld Ellehauge (kasserer) og Thomas Skov (bestyrelsesmedlem) samt suppleant Klaus Olsson (der er plads til to suppleanter i bestyrelsen)

 7. Valg af revisor

 8. Valg af forældrerepræsentant, ungdomsrepræsentant og seniorrepræsentant

 9. Valg af udvalg (pt. velfærdsudvalg ved Michael Henriksen, Thomas skov og Claus Lessel)

10. Eventuelt.

Bemærk at forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsens formand i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene sendes til michael.skov@yahoo.com . Forslagene skal optages i dagsordenen (foreningens love § 7.4). Deadline for forslag er tirsdag den 2. maj 2023. Efter deadline d. 3/5 er der ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen

Dagsordenen med tilhørende materiale bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse på foreningens hjemmeside, foreningens facebook-side og via mail til medlemmerne.

Klubben byder på en øl eller vand ved generalforsamlingen, så venligst send tilmelding senest d. 15/5 kl. 12:00 på min email michael.skov@yahoo.com

Vel mødt.

På bestyrelsens vegne

Michael Skov

formand

michael.skov@yahoo.com