Generalforsamling d. 10/6 2021 kl. 19:00

Kære medlemmer

Så muliggør coronasituationen, at vi kan samles til generalforsamling i Furesø Bordtennisklub.

Forsamlingsforbud og store forsamlinger/arrangementer

Det lille forsamlingsforbud lempes og udfases efter følgende plan, hvis smittesituationen tillader det:

Pr. 6. maj 2021:               25 personer indendørs og 75 personer udendørs

Pr. 21. maj 2021:             50 personer indendørs og 100 personer udendørs

Pr. 11. juni 2021:             100 personer indendørs

Vi forventer derfor, at vi kan være 50 personer samlet til generalforsamlingen torsdag den 10. juni 2021.

Generalforsamling i Furesø BTK.

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Furesø BTK torsdag den 10. juni 2021 kl. 1900 i bordtennislokalet Farum Arena Hal 5.

Foreløbig dagsorden (endelig dagsorden udsendes senest den 2. juni 2021):

1.       Valg af dirigent og referent.

2.       Formandens beretning og evt. udvalgs beretning(er) for det forgangne år.

3.       Kassererens regnskabsaflæggelse for 2020 samt budget for 2021.

4.       Fastsættelse af kontingent.

a) Seniorer kr. 1000 (uændret)
b) Ungdom kr. 1000 (uændret, dog kr. 500 for spillere, der har betalt fuldt kontingent i 2020)
c) 60+ medlemmer kr. 500 (uændret)

5.       Indkomne forslag.

6.       Valg til bestyrelsen:

a)      Næstformand. (Michael Henriksen er villig til genvalg).

b)      Kasserer. (Keld Ellehauge er villig til genvalg).

7.       1 bestyrelsessuppleant. 

8.       Valg af revisor. (Lars K. Hansen er villig til genvalg).

9.       Valg af forældrerepræsentant, ungdomsrepræsentant og seniorrepræsentant. Hvis det skønnes nødvendig.

10.   Valg af udvalg. Hvis det skønnes nødvendig.

11.   Eventuelt.

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsens formand, subsidiært bestyrelsens næstformand (mh200479@hotmail.com), i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. ikke senere end torsdag den 27. maj 2021.

Stemmeret jf. § 7.5.

Mød op og vær aktiv – deltag i arbejdet med at gøre Furesø BTK til den bedste bordtennisklub.

Pga. corona vil der igen i år ikke være spisning i forbindelse med generalforsamlingen.

Generalforsamlingen bliver afholdt i spillelokalet. På den måde vil der være plads nok mellem de tilstedeværende.

Husk gyldigt coronapas (krav når vi benytter hallen)

Hvis du er færdigvaccineret eller er testet negativ indenfor 72 timer med enten PCR- eller lyntest (antigen-test), kan du få et gyldigt coronapas. Du kan også bruge dokumentation for tidligere smitte med COVID-19 som coronapas. Det gør du ved at vise testsvaret fra din positive test. Din positive test skal være foretaget inden for de seneste 6 måneder for at være gyldig som dokumentation.

På dagen vil bestyrelsen kontrollere at deltagerne har gyldigt coronapas ved indgangen til Farum Arena, hal 5.

Ingen bordtennis torsdag den 10/6 2021

Der vil under generalforsamlingen ikke være muligt at spille bordtennis.

Foreningens love er vedhæftet.

Med venlig hilsen

Michael Skov
formand
Furesø BTK